7/3: Så kom den første opbrudsdag på denne rejse – vi skulle op kl. 05.30 og af sted til lufthavnen. Vi kom af sted og kørte direkte bil udlejningen, fik bil afleveret, bus til lufthavnen, check in og så igennem en lang kø for sikkerhedskontrollen. Vi nåede lige en hurtig sandwich og så ud i flyet – der sad vi så i ca. 2 timer inden vi fik at vide, at flyet ikke kunne komme på vingerne, så til at andet fly. Jow jow – det hjalp da helt vildt meget på Tø’s flyskræk i øvrigt……! Resultatet blev at vi havde siddet klar i et fly i LA lufthavn i ca. 3 timer inden vi endelig fløj. Og så havde vi jo kun lige knap 6 timer foran os, heldigvis er ungerne så store og forstående, at der ikke lød et kny fra dem. Det var nok mest os to der var trætte af at miste en eftermiddag ud af 5 på Maui. Til gengæld fik flyet så noget ekstra gas, så den endelig forsinkelse blev på ca. 2 timer. Fremme på Maui slog varmen os i hovederne og vi ville bare gerne i poolen. Vi skulle først lige sammen med mange hundrede andre med bus til udlejningsselskaberne, men igen med amerikansk effektivitet tog det under en halv time og vupti var vi kørende i en lækker Chevrolet og havde så blot 40 km til hotellet. Efter anbefaling fra Rikke og Darryn valgte vi også Resort Quest Kaanapali Shores i Kaanapali – tak for jeres anbefaling. Det er et fantastisk sted! Efter vi havde fået vores lejlighed på 7. sal kunne vi straks se hvalerne tumle sig i havet uden for – imponerende syn. Lejligheden er stor og flot med vaskemaskine, opvaskemaskine, badekar og ikke mindst balkon med udsigt over de to pools samt stranden. Nå poolen skulle prøves og der skulle handles ind (mælk koster ca. 20 kr., så måske der er en fremtid for en kvægavler på Maui?), så vi kunne sidde hjemme og spise. Ungerne sov igen ret tidligt (havde kun været oppe i 17 timer). Så vi fik tid til, at gå en stille tur til stranden og bare nyde, nu er vi her! Det vi begge har drømt om, ja det rørte specielt Klaus, at stå her på den anden side af jorden, stå og kigge ud på Stillehavet, se hvalerne lege, have to sunde og raske børn med og så ved siden af den man holder af. (Nå undskyld drenge, men I ved jo, at jeg er blød!) Men hvilket fantastisk land, smuk natur, dejlig klima, flinke mennesker og så 30 grader. Der er så smukt, at Tina faktisk mener at det er da lige til et frimærke!! Måske det gør sig bedre på et postkort..:-)
8/3: Den første morgen var der liv i huset fra kl. 5.30, så det blev en lang formiddag inden vi endelig kunne hoppe i poolen kl. 9 og så var det ellers der vi boltrede os den ganske dag. Specielt Tina er glad for de øvrige mennesker omkring os – hun er med til at holde gennemsnitalderen nede…. Der er internet i lejligheden så der er også blevet tid til lidt X-faktor, dagbog, hjemmeside, regnskab osv. Igen i dag hentede vi maden og nød den på balkonen. Børnene har fået en mani med at de gerne vi servere for os, vi ved ikke hvor det kommer fra, men rart er det – lad bare det blive ved i mange år! Igen var der tidligt ro pga lidt jetlag, så mon ikke vi kommer tidligt op i morgen, hvor vi skal på verdens smukkeste vej langs nordkysten af Maui. Vejen med 57 broer og 641 sving!
Med Klaus som chauffør – skal det nok gå – han har altså en imponerende geografisk sans – som vi specielt nød godt af på de brede og mange veje i L.A. Nu bliver det så en anderledes udfordring med lidt små bjergkørsel. Fik vi for øvrigt nævnt – at Klaus er ved at emigrerer til USA – en super flot og stor bil koster INGENTING……- og det er jo et meget vigtigt argument for en eventuel emigration….. – skidt med sygesikring eller mangel på samme…J
9/3: Kl. 6.30 var ungerne og Klaus friske og vågne….. og så måtte Tø jo også op… ! Det var nu fint nok for vi skulle på køreturen til den anden side af Maui. Turen dertil er ca. 120 km – hvoraf ca. 80 km er bjergkørsel. Det skulle efter sigende være verdens flotteste køretur – og det var bestemt også en meget meget flot tur. Der var regnskov, vandfald, banantræer, advokadotræer og diverse udsigter som slet ikke kan beskrives med ord. Der er kun en vej til Hana som byen hedder – og det er den samme vej hjem. Turen frem og tilbage tog i alt 7 timer med stop undervejs – men absolut en dagstur værd selvom der var 617 sving og 56 smalle broer hver vej. På vejen hjem stoppede vi i længere tid ved Hokipaa stranden – som er surfernes paradis – kæmpebølger og stærk strøm. Louise blev også væltet ned af nogle sten……….. – så her fik hun i hvert tilfælde respekt for bølger og understrøm. Det er for øvrigt her Penelope’ far NJ har tilbragt sine unge år på – det er til at forstå!
Ungerne klarede køreturen rigtig pænt…. – og var faktisk optaget af naturen omkring dem – når nu ikke de havde mulighed for at se en DVD film…..!
Indskudt bemærket – så giver det nogle rigtig gode snakke med ungerne – når de sådan sidder fastspændt i 7 timer og hvor hverken far eller mor eller ungerne lige skal…………… ! Generelt har vi i denne første uge hørt mere om ungernes dagligdag/kammerater/børnehave/SFO mv. – end vi plejer at høre på en hel måned derhjemme
Dagen sluttede vi af med aftensmad på terrassen – og en aften svømmetur i poolen som ungerne efter en lang dialog fik overtalt forældrene til. Og faktisk så var det rigtig dejligt og hyggeligt med fuldstændig mørk aftenhimmel og fakler omkring poolen.
10/3: Så lykkedes det os endeligt at få sovet lidt længere – nu skal vi jo også snart stille tiden igen. Vi brugte formiddagen på at vaske tøj, lave lektier (Louise følger troligt med i Rikkes skolearbejde – hun skal jo være klar til sommer), Rikke fik skrevet videre og tegnet i sin dagbog. Så nogle timer ved poolen inden vi skulle gøres fine til Hawaii festen. Kl. 17.00 startede denne fest i et nærliggende kompleks, der var alt den mad vi kunne spise inkl. helstegt pattegris og fri bar. Danserne på scenen fejlede bestemt heller ikke noget, så alt i alt var det en rigtig god oplevelse. Og jov vi fik taget billeder af danserne og selvfølgelig også et med favoritten sammen med KlausJ. Bag scenen så vi en fantastisk solnedgang og igen midt på havet en masse hvaler der boltrede sig. Rikke fik købt sin første lille souvenirs, en hjemmelavet halskæde med en hvalhale – dog i ministørrelse. Hvis vi nogensinde skulle have brugt vores endnu ukøbte Hawaii skjorte, så var det i aften den skulle have været fremme. Der var faktisk rigtig mange der havde dresset på. Under dansene blev der også fejret et guldbryllup par og så alle dem der har fødselsdag i marts, så Rikke måtte op og stå.
11/3: Vores sidste hele dag på Maui, snøft. Vi fandt i aftes ud af at vores fly herfra til O’ahu ikke flyver, da ruten med dette selskab er udgået, men vi fik i dag fat i Island Air og vi var blevet overflyttet til Aloha ca. samme tid, så alligevel ingen panik eller ekstra ferie på Maui. Vi har i dag badet i Stillehavet og surfet på bølgerne inden det blæste op og vi gik i poolen. Vi (de 3 hunkønner) har erfaret at is er en mangelvare på Maui – så endnu en forretningsmulighed på disse himmelstrøg. Det magiske ord indtil nu er blevet ”Yankiebar”, så løber Tina’s mund i vand og hun bliver lidt utilregnelig frem til vi forhåbentlig snart finder en Yankie til hende. Her i eftermiddag tog vi til Lahaina og vi fik shoppet lidt souvenirs, Crocs til billige penge og så skulle Tina lige have en ny ring med en farlig masse diamanter… og så er det ikke engang vores bryllupsrejse. Men ok de var billigere end derhjemme og så fik vi yderlig 60% i rabat. Og så er hun glad og jeg sparer vel at overveje et sådan køb de næste 10 år. Aften sluttede vi af på Hard Rock Cafe med en ordentlig stor bøf med den skønneste kartoffelmos til. Vi er nu klar til den næste del af vor rejse og vi har virkeligt nydt ferie i ferien her på Maui, skønt sted som vi varmt vil anbefale også selv om det ikke er bryllup eller bryllupsdag – der er ingen undskyldning, kom af sted til denne del af paradis!
Der kom lige et par guldkorn fra Rikke i dag;
Vi er ved at køre op i elevatoren og netop gået ud af den – da Rikke siger; Hva’ betyder det når der står i elevatoren: Elevator no 6. Klaus og jeg kiggede på hinanden med et lille smil – gad vide hva’ det var hun havde læst – Det viste sig at det var Elevator no. (nummer ) 6.
Det andet guldkorn var da vi sad og læste menukort på Hard Rock Cafe og der ved nogle af menuerne var et lille tegn som lignede et kors (svarende til når vi vil bruge en stjerne for at henvise til et andet sted) – så spurgte hun; betyder det at nogen er døde af at spise den mad ???? Ja – hendes IQ må stamme fra hendes mor…….:-)